Den spanske Primera División (i folkemunde: La Liga) går i gang med den nye sæson. Læs om de 20 hold i denne optaktsartikel. Læs hvordan det gik i sidste sæson, og hvad forventningerne er i denne, herunder et kig på spillerhandlerne...
Den planlagte sæsonstart var lørdag 20. august, men en spiller-strejke (spillerne ønsker løn-sikring i tilfælde af klub-konkurs) udsatte starten til lørdag 27. august.
Kan Barcelona – nu med Fabregas og Alexis Sanchez – holde Real Madrid bag sig? Kan Michael Laudrups Mallorca overleve endnu en sæson med lavvande i pengekassen? Og hvad med nyrige Málaga (der i første runde tørner sammen med Barcelona) – kan de mange, sammenbragte stjerner få det til at fungere som et hold?
Bemærk at transfervindet er åbent til og med 31. august; så der kan stadig nå at ske ting og sager. Der tages i øvrigt forbehold for fejl (mht transfers; flere kilder, bl.a. http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Spanish_football_transfers_summer_2011).
Bud på slutstilling, 2011/12
(klik på klubnavn for at læse om holdet)
1-2
3-8
9-14
15-20
Tips
Tip til de spanske kampe kan løbende findes på disse sider (bemærk at Mads Andersen i skrivende stund har diverse tips ude, både langtidsspil og spil til første runde):
http://betxpert.com/ekspert/mads-andersen
http://betxpert.com/ekspert/martin-knudsen
Odds
Hvem vinder mesterskabet?
Barcelona: 1,7 Sportingbet
Real Madrid: 2,63 Ladbrokes
Valencia: 67,0 Ladbrokes, Sportingbet
Villarreal: 150,0 Unibet*
Atlético Madrid: 200,0 Unibet*
Sevilla: 200,0 Unibet*
Málaga: 251,0 William Hill
Hvem rykker ned?
(odds hentet hos Bet365*)
Granada: 1,57
Rayo Vallecano: 1,91
Levante: 3,5
Real Sociedad: 3,75
Osasuna: 4,0
Real Zaragoza: 4,33
Sporting Gijon: 4,5
Getafe: 5,0
Santander: 5,5
Mallorca: 5,5
Real Betis: 6,0
Espanyol: 10,0
Málaga: 26,0
Athletic Bilbao: 26,0
Optakt. La Liga, 2011/2012
Baskerne, der sætter en stolthed i at identificere sig som sådan, har altid haft et begrænset spillermateriale, eftersom man udelukkende bruger baskere på holdet. Alligevel har klubben store traditioner, og en flot historie bag sig. Med 8 mesterskaber og hele 24 Copa del Rey trofæer er klubben faktisk en af de mest vindende i Spanien. De seneste successer ligger dog tilbage i startfirserne.
Løverne fra nordkysten havde en rigtig flot sidste sæson, hvor man via en 5.-plads kvalificerede sig til Europa League. Som sagt satser man på lokale spillere og man har i øjeblikket en årgang som ikke er set bedre i lange tider.
Athletic er kendt for deres meget stærke hjemmebane San Mames, bedre kendt som ”El Catedral” - grundet byggestilen - og også i sidste sæson var det hovedsageligt her, man hentede pointene (37). Da sæsonen var slut blev det endelige resultat som sagt en flot 5. plads, med følgende stats:
18 sejre, 4 uafgjort og 16 nederlag med en målscore på 59-55 medførte ialt 58 point.
Modsat tidligere sæsoner scorede man faktisk en del mål, hvilket klart har været medvirkende til den bedste placering siden 2003/04 sæsonen, hvor man også blev nr. 5.
Den nye sæson:
Denne sæson er der om muligt endnu større forventninger til holdet, men det kan blive svært at leve op til 5. pladsen. Ikke mindst set i lyset af andre holds (f.eks. Malaga) oprustning.
Der skal dog ikke herske tvivl om at det er et hold med stor kvalitet. 2 verdensmestre i Llorente og Javi Martinez (der også var meget imponerende under det netop overståede U21 EM), yderligere to U21-europamestre i Munain, der bringer noget lidt andet til holdet, nemlig kreativitet og flair, og Mikel San Jose. Med tilgangen af Ander Herrera (som selvfølgelig også er U21 europamester) har man en virkelig slagkraftig midtbane.
Kan man holde på alle disse unge talenter, har man et hold til fremtiden.
I sæsonen 2011/12 bør Athletic igen spille med om Europa League-pladserne, der er kun et lille skridt op til de absolutte tophold, noget som til dels kan skyldes at det stadig er en ung trup. Vil man med helt i tip (dvs. Chl) skal den nye træner Bielsa spicielt have forbedret udebanestatistikken. Og så er man måske lidt for afhængig af Llorentes mål, og bør efter min mening have styrket angrebet (efter sigende er man interesseret i Aduriz).
Forventet placering: Europa (3-8)
Profilen: Fernando Llorente
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for folk, der følger med i la Liga, at holdet helt store profil er Fernando Llorente. Den 26-årige angriber, havde en forrygende 2010/11 sæson med 38 kampe / 18 mål, og var meldt på vej til Real Madrid - han har dog udtalt at han vil blive i Athletic.
Han er stor og stærk, en fremragende header af bolden, og har samtidig et godt spark og en god målnæse. Alt i alt en meget komplet angriber.
Som truppen ser ud nu, hviler en stor del af holdets mulige succes hos Llorente.
Tilgang:
Ander Herrera (midtbane)
Marcelo Bielsa (træner)
Afgang:
Mikel Balenziaga (forsvar)
Caparros (træner)
Velez (Angriber)
Balenziaga (forsvar), Vera (angriber)
de Cerio (angriber)
Inago Perez (midtbane)
Koikili (forsvar)
Atletico begyndte 10/11-sæsonen meget stærkt, og det virkede som om at sejren i EL et par måneder før måske endelig havde fået skubbet holdet op over den usynlige barriere, der år efter år har forhindret klubben i at opfylde deres potentiale. Det holdt dog – som sædvanlig, fristes man til at sige – ikke i det lange løb. Da man ramte oktober var holdet igen lige så svingende, som det så ofte har været og det blev tydligere og tydligere at det heller ikke skulle være i denne gang at man skulle spille med helt i top.
I slutstillingen blev det til en 7.-plads – lige nøjagtig nok til Europa - men så langt fra en bestået sæson. Der var længe problemer med den ellers så pålidelige Forlan, der langt fra scorede så meget som han før har gjort. Derudover begyndte rygter at florere om problemer mellem ham og træner Flores. Og som så ofte har problemerne uden for banen formentlig haft betydning for spillet inde på banen.
17 sejre, 7 uafgjorte, 14 nederlag med en målscore på 62-53 medførte ialt 58 point.
Den nye sæson:
Atletico har været yderst aktive på transfermarkedet og man har hentet et par prominente navne, et par mindre kendte samt fået Asenjo og Salvio tilbage efter lån. Om man er kommet styrket ud af transfervinduet, er svært at sige, da også et par endog meget stærke spillere har forladt klubben, El Kun (angreb) og De Gea (målmand), samt den hårde hund Ujfalusi (forsvar).
Den nye træner Manzano er en gammel kending i klubben, da han også var træner tilbage i 2003-2004. Her blev det til en 7.-plads, som dog ikke var nok til at Manzano fik lov at fortsætte i klubben året efter.
Håbet i klubben er formentlig at han kan tilføre holdet noget soliditet og hold-/fightervilje, noget som holdet har manglet. Kvaliteten i Atletico er der unægtelig, og kan Manzano få lidt mere automatik og taktisk forståelse (i mangel af bedre beskrivelse) banket ind i hovederne på spillerne, kan de gå en god sæson i møde.
Spørgsmålstegnene er om man kan erstatte El Kun (man har fået U21 EM-topscorer Adrian, fra Deportivo) og De Gea (Asenja, og unge Courtois, fra Chelsea).
Forventet placering: Europa (3-8)
Profil: Jose Antonio Reyes
Med både Agüero og De Gea i Manchester er det faktisk ikke så nemt at pege på en profil der står over de andre i Atletico. Forlan er et oplagt valg, men han havde en meget skidt sidste sæson, som dog blev reddet af Copa America-turneringen. Spillere som Filipe, Perea, Thiago osv. har været for svingende til at være den absolutte profil.
Ikke at Reyes er en specielt stabil spiller af natur, men alligevel har de sidste to sæsoner i Atletico trøjen være gode for Reyes, ja faktisk er det vel først i disse to sæsoner at han igen er tilbage i nærheden af det han var da han huserede på kanten hos Sevilla og drev Pavon (mener jeg) til vanvid i en 4-1 sejr i 2003.
Reyes er hurtig, driblestærk og har et fremragende venstreben. Hans evne til at udfordre både indvendig og udvendig gør at han altid er farlig, og uforudsigelig. Siden Reyes vendte tilbage til Atletico i 2009 har han spillet 95 kampe med 10 mål til følge.
Tilgang:
Manzano (træner)
Salvio (midtbane/angriber)
Asenjo (målmand)
Miranda (forsvar)
Adrian (angriber)
Gabi (midtbane)
Courtois (målmand)
Thiago (midtbane)
Silvio (forsvar)
Orbegozo (angreb)
Courtois (målmand)
Afgang:
Sanchez Flores (træner)
Ujfalusi (forsvar)
Keko (midtane)
De Gea (målmand)
Sergio ”Kun” Agüero (angriber)
Endnu en stor sæson for Barca blev afsluttet, da man udspillede Manchester United i endnu en Chl. League finale. Forinden var man for tredje år i træk blevet kåret som spansk mester, mens man dog tabte Copa del Rey finalen (til Real Madrid).
Der er ikke så meget at sige til præstationen. Barca var set over hele sæsonen det bedste hold, også i de (fleste af de) indbyrdes opgår mod rivalerne fra Real Madrid. Hele fire El Clasicos på en måned overskyggede det meste af sæsonafslutningen, og beskyldninger bitre kommentarer fløj fra den ene lejr til den anden.
Fodboldmæssigt var Messi igen-igen den helt store spiller, mens dyrt indkøbte Villa startede stærkt men faldt i niveau som sæsonen skred frem. Alt i alt var en lidt for smal trup vel sagtens den eneste finger, man kunne sætte på Barcelonas sæson.
30 sejre, 6 uafgjorte, 2 nederlag med en målscore på 95-21 medførte ialt 96 point.
Den nye sæson:
To dyrt indkøbte verdensstjerner – Alexis Sanches og den hjemvendte søn Fabregas - samt en upåagtet men lang fra inhabil trupmand er hentet til Barcelona i sommerpausen. Desuden er et par mand hentet op fra Barcelonas 2.hold – Fontas (forsvar) og Thiago (midtbane). Ud er røget nogle marginalspillere (mest fra 2. holdet), inkl Bojan.
Igen virker truppen lidt smal, men umiddelbart lader det til at Guardiola er tilfreds, da han har spillere, der kan spille flere pladser, specielt i defensiven (Mascherano def. midtbane/centralt forsvar; Puyol centralt/back; Busquets, Abidal osv.)
Barcelona er forståeligt nok favoritter til at tage titlen igen, men der kommer formentlig endnu mere pres på fra Real Madrid i denne sæson. Man skal holde tungen lige i munden for ikke at blive henvist til 2. pladsen.
Forventet placering: Mesterskabskandidat (1-2)
Profilen: Alexis Sanchez
Måske ikke ligefrem det største navn i Barcelonas trup, men på den anden side kender vi alt til Messi, Xavi osv. Så lad os kigge på dette nyindkøb.
Alexis Sanchez tilfører – på trods af sin lave højde (1,70 m) – lidt det samme som Cristiano Ronaldo tilfører Madrid. Han er en superatlet, der giver sig fuldt ud i alle kampe, han kan spille flere pladser offensivt, deltager gerne defensivt, og kan både score og kreere chancer. Alt i alt virker han som en rigtig god investering, der vil være med til at aflaste Villa og Pedro/Iniesta, som dermed må forventes at kunne undgå for store formdyk (ligesom Fabregas nok kan aflaste Xavi).
Efter et par gode sæsoner i Udinese brød Sanchez for alvor frem på verdensscenen under VM 2010, hvor Chile generelt gjorde en god figuar og Sanchez fik gjort opmærksom på sit talent. Endnu en god sæson i Udinese (30 kampe, 12 mål) og alverdens storklubber stod i kø for at få spillerens underskrift. Han meldte dog hurtig ud at han ville til Barcelona og per 25/07/2011 er han officielt Blaugrana-spiller.
Tilgang:
Alexis Sanchez (angriber)
Francisco ”Kiko” Femenía Far (midtbane)
Cesc Fabregas (midtbane)
Afgang:
Bojan (angriber)
Milito (forsvar)
Jeffren (midtbane)
Romeu (midtbane)
Ceballos (angreb)
Nolito (angreb)
Espanyol var et andet hold der længe så ud som om, at de skulle have en stor sæson. Ved juletid lå man med helt oppe i top 4-5, herefter gik det desværre næsten helt galt og man gled hurtigt ned på pladserne ude for Europa.
I sidste ende blev det til en 8. plads. En placering som man måske nok ville have været tilfreds med inden sæsonen, men bør være skuffede over efter den fornemme første halvsæson.
Nedturen kom nok som en naturlig konsekvens at truppens styrke, og det virker mere som om man spillede over evne i de første kampe end under i de sidste. Selvom truppen var talentfuld, var den simpelthen for smal til en hel sæson. Da man i januar solgte et par vigtige spillere og topscorer Osvaldo blev skadet, var det for så vidt slut med drømmen.
15 sejre, 4 uafgjorte, 19 nederlag med en målscore på 46-55 medførte ialt 49 point.
Den nye sæson:
Af økonomiske årsager har Espanyol typisk været nødt til at skille sig af med flere spillere efter end sæson, og denne sommerpause har ikke været nogen undtagelse.
Angriber Callejon er taget til Real Madrid, og angrebskollega Osvaldo ser også ud til at være historie i klubben (dog ikke solgt endnu). Umiddelbart virker de nye ansigter, der er kommet til, ikke til at være helt på højde med de gamle, men man skal aldrig udelukke, at et af de nye ansigter kan overraske positivt, præcis som Osvaldo gjorde.
Forsvaret endte med at være et problem for Espanyol, og med en træner som Pochettino, der uden at være decideret defensiv ser en stærk defensiv som fundamentet for et godt resultat, er det naturligt, at der har været fokus på at hente forstærkninger til bagkæden. Didac er lejet i Milan, og han kan være en vigtig brik for at genskabe noget af den soliditet som Espanyol havde inden julepausen.
Offensivt har man hentet et par mindre kendte navne, der skal forsøge at overtage arven fra Callejon og (måske) Osvaldo. Det ligner en stor opgave for den 20-årige Zegelaar, 19-årige Luna og 25-årige Albin.
Forventet placering: Midterfelt (9-14)
Profil: Didac Vila
Tilbagevendte Didac (lånt fra Milan) vil formentlig igen blive en stor profil hos Espanyol i denne sæson. Den habile venstreback, beviste i den første halvsæson af 2010/11-turneringen at han er en fremtidens mand. Desværre blev skiftet til AC Milan i vinterpausen ikke den store succes, og sølle 90 minutters spilletid blev det til. Didac viste dog igen under U21 EM sine kvaliteter og fik fuld spilletid for de spanske vindere af turneringen.
Nu er han tilbage hos Espanyol, hvor han med stor sandsynlighed igen vil være førstevalg på venstrebackpladsen og vil tilføre holdet noget tiltrængt kvalitet såvel defensivt som offensivt. Lidt overdrevent kan man sige at Espanyols nedtur i sidste sæson begyndte da man valgte at sælge Didac (og Ruiz), så mon ikke man er glad for at få halvdelen af den duo tilbage.
Tilgang:
Albin (angriber)
Luna (angriber)
Didac (forsvar)
Coro (angriber)
Zegelaar (angriber)
Moreno (forsvar)
Afgang:
De la Pena (midtbane)
Callejon (angriber)
Chica (forsvar)
David Garcia ()
Ivan Alonso (angriber)
Duscher (midtbane)
Molina (midtbane)
Roman Martinez ()
Getafe var måske det hold, der skuffede mest i sidste sæson, en mager 16.-plads blev det til, og man skulle helt frem til sidste runde før overlevelsen var sikret.
Problemer var der nok af, men specielt defensivt haltede det. 60 mål lukkede man ind i 38 kampe, og selvom det ikke var helt skidt i den anden ende med 49 scoringer, kan man lidt primitivt sige, at unødvendigt mange mål blev scoret i for få kampe. Man scorede f.eks 23 mål i 7 kampe (alle vundet), hvilket kun lader 26 mål tilbage til de resterede 31 kampe.
I sidste ende resulterede det skuffende resultat i en fyring af træner Michel, der igennem hele sæsonen var under et enormt pres.
12 sejre, 8 uafgjorte, 18 nederlag med en målscore på 49-60 medførte ialt 44 point.
Den nye sæson:
Ny træner og masser af nye ansigter gør det lidt svært at spå om Getafes sæson, men alt i alt er klubben nok kommet svækket ud af transfervinduet.
Væk er et par meget prominente navne i Manu del Moral (topscorer i 20/11) og det offensive talent Dani Parejo. Det bliver højst sandsynligt Diego Castro, hentet i Gijon, der skal tage over som den offensive strateg (der har været snak om at hente Real Madrid-fløjen Leon der gjorde det flot i Getafe i 09/10, men det er endnu ikke blevet til noget), mens der endnu ikke er hentet erstatninger for angriberne Moral og Albin. Man har selvfølgelig stadig Miku og Corlunga, men spørgsmålet er, om det er nok.
Den nye træner Garcia, havde en flot sæson med Levante, og han har bevist, at han kan udføre mirakler med få midler, hvilket formentlig også er nødvendigt i Getafe.
Klubben blev for nylig overtaget af Dubai-baserede Royal Emirates Group, men det har endnu ikke udmøntet sig i de massive investeringer man har set i Malaga.
Forventet placering: Midterfelt (9-14) eller Bundkamp (15-20)
Profil: Diego Castro
Diego Castro er kommet til efter en rigtig god sæson i Sporting Gijon, hvor han scorede 9 mål i 29 kampe. Den offensive midtbanespiller har hele sin karriere spillet i mindre klubber, de seneste 6 sæsoner i Sporting, hvor han var fast mand siden han kom til. Denne sommer udløb hans kontrakt dog, og Castro meldte ud at han ville prøve noget nyt. Valget falgt på Getafe, som ifølge spilleren er et skridt op ad stigen i et forsøg på at vinde pokaler.
Som oftest spiller Castro på kanten, og han er af den type kantspillere, der kan trække ind i banen og skyde med stor effektivitet.
Tilgang:
Luis Garcia (træner)
Lopo (forsvar)
Rodriguez (midtbane)
Lacen (midtbane)
Diego Castro (off. midtbane)
Moya (målmand)
Albertazzi (forsvar)
Sarabia (midtbane)
Valera (forsvar/midtbane)
Miguel ”Michel” Marcos (midtbane)
Afgang:
Michel (træner)
Manu del Moral (angriber)Albin (angriber)
Marcano (forsvar)
Victor Sanchez (midtbane)
Mario (forsvar)
Parejo (midtbane)
Boateng (midtbane)
Kas (angriber)
Pallardo (midtbane)
Arizmendi (angreb)
Sardinero (angreb)
Anden oprykning på to år, og Granada er gået fra Segunda B til Primera på den kortest mulige tid. Ganske enkelt eminent! Desuden gjorde man det med stil, med offensivt fodbold, et hav af mål til følge og en helt ustyrlig Alex Geijo. Med 24 mål blev han nr. 4 på topscorerlisten i Segunda.
Hjemme på Nuevo Los Carmenes (23,000 tilskuere) var, hvor man grundlagde oprykningen med en fremragende statistik (15-4-2, 50-16 => 49 point), mens man på udebane spillede hele 10 uafgjorte (og kun vandt 3 kampe). Dette fortæller lidt om den Dr. Jekyll & Mr. Hyde forvandling holdet var i stand til at gennemgå for at tilpasse sig omstændighederne. Offensivt hjemme, resultatorienteret ude.
Udover Geijo var vigtige spillere med en stor andel i oprykningen bl.a Orellana (angriber udlejet fra Udinese), forsvarsspillerene Nyom og Inago Lopez, samt de to midtbanespillere Abel og Dani Benitez. Alle spillede de cirka 40 af holdets kampe. Kaptajnen Manuel Lucena, der netop har forlænget sin kontrakt, missede en del af sæsonen pga skader.
Oprykningen kom i hus efter Play-off, hvor man eliminerede først Celta Vigo og derefter Elche i finalen.
18 sejre, 14 uafgjorte, 10 nederlag med en målscore på 71-47 medførte ialt 68 point.
Den nye sæson:
Som oprykker får man det formentlig rigtig svært i ligaen, og som en forholdsvis lille klub er man nok nødt til at satse på holdpræstationer og harmoni, og ikke på individuelle stjerner og nye store indkøb. Hvilket der heller ikke er økonomi til.
Man har dog – via fri transfer og lejeaftale – fået de rutinerede Benfica-spillere Riberio (venstreback) og Martins (defensiv midtbane). Især sidstnævnte der er portugisisk landsholdsspiller, ligner en forstærkning.
Det vil have stor betydning at få forlænget lejeaftalerne af Geijo og Dani Benitez (også fra Udinese – man har en samarbejdsaftale med dem), samt holde på nogle af de mest eftertragtede spiller såsom Nyom.
Uanset hvad må Granada dog stadig være en af favoritterne til nedrykning.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profilen: Alex Geijo
Næsten uden konkurrence må profilen være Alex Geijo. Havde det ikke været for hans 24 mål, var Granada aldrig rykket op. Godt nok gik han glip af det meste af playoff-kampene pga en skade, men han havde inden da ene mand scoret 33% af Granadas mål i sæsonen.
Den schweizisk fødte spanier var udlejet fra Udinese til Granada hele sæsonen og alt peger i retning af, at han spiller endnu en sæson i rød-hvide striber. Den 188 cm høje angriber lader til at have fundet sig rigtig godt til rette i klubben og det er da også den første sæson, hvor man ser ham som en så effektiv målscorer.
Han er en spiller der nyder godt af sine medspillere. Han er rigtig stærk i feltet, både med hovedet men også på returbolde, og som fox-in-the-box.
Tilgang:
Romero (midtbane)
Siquiera (midtbane)
Ikechi (angriber)
Pamarot (forsvar)
Benitez ()
Cortes (forsvar)
Ribeiro (forsvar)
Martins (midtbane)
Rico (midtbane)
Mollo (midtbane)
Corrales (forsvar)
Afgang:
Mensah (forsvar)
Collantes (midtbane)
Oscar Perez (midtbane)
Granada (midtbane)
Calvo (midtbane)
Parraga (forsvar)
Cruz (midtbane)
Det kom nok som en overraskelse for de fleste, for ikke at sige alle, at Levante ikke rykkede ned, og faktisk ikke engang var tæt på det. Men træner Garcia gjorde et fænomenalt stykke arbejde med meget få midler, og så forstod holdet at holde fast i de smalle føringer som specielt Felipe Caicedo skaffede dem.
Det blev til et par spektakulærer resultater, bl.a 0-0 mod Real Madrid og 1-1 i Barcelona. Men sæsonens fine resultat blev skaffet ved at slå de hold man skulle slå, da det endelig gjaldt i den sidste del af sæsonen.
12 sejre, 9 uafgjorte, 17 nederlag med en målscore på 41-52 medførte ialt 45 point.
Den nye sæson:
Det store spørgsmål bliver, hvem der skal score målene i den kommende sæsson. Både Caicedo og Stuani er væk, de scorede tilsammen 21 af holdets 41 mål. Man har hentet Aranda i Osasuna, men han virker ikke umiddelbart som en mand, der kan udfylde Caicedos støvler. Det mest naturlige vil være, hvis Levante henter en eller flere spillere (på lån) inden sæsonen starter.
Træner Luis Garcia er også væk (Getafe) og ind er kommet Juan Ignacio Martinez fra Cartagena, der for første gang skal prøve kræfter med Primera Division. Martinez havde i to sæsoner i Cartagena forholdsvis stor succes med først en 5.-plads (bedste i klubbens historie) og senest en respektabel 13.-plads, hvor holdet dog falmede lidt i sæsonens slutning og aldrig rigtigt var med i kampen om play-off-pladserne.
Valget af Martinez virker klogt, og som et forsøg på at videreføre den filosi og taktik som Luis Garcia også havde – organisation og fight, men også et forsøg på at spille bolden rundt når modstanderen tillader det.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profil: Sergio Ballesteros
Da både Caicedo og Stauni (henholdsvis nr 1 og 2 på holdets topscorerliste) er væk, er man nødt til at kigge andetsteds for at finde en profil.
Den 35-årige midterforsvar Ballesteros er måske ikke ligefrem et typisk valg som profil, men ikke desto mindre, har han stor betydning for holdet. I sidste sæson var han andetvalg som anfører og den spiller der fik flest minutter på banen. På trods af sin alder lader det ikke til, at der er fysiske forhindringer for, at han igen i denne sæson, bliver en vigtig brik i defensiven.
Ballesteros er stor, hovedstødsstærk og kompromisløs (11 gule i 35 kampe), og hvis Levante igen skal overleve, skal makkerskabet i det centrale forsvar med Robusté fungere optimalt.
Tilgang:
Ignacio Martinez (træner)
Farinos (midtbane)
Barkero (midtbane)
Navas (målmand)
Pedro Lopez (forsvar)
Xavi Torres (midtbane)
Aranda (angriber)
Pallardo (midtbane)
Afgang:
Caicedo (angriber)
Luis Garcia (træner)
Xisco Nadal (angriber)
Del Horno (forsvar)
Cerra (forsvar)
Reina (målmand)
Montero (angriber)
Wellington (forsvar)
Xisco Munez (midtbane)
Stuani (angriber)
Miguel Perez (midtbane)
Gorka (midtbane)
Nyrige Malaga havde ikke den sæson de havde håbet på i 2010/11. Det begyndte skidt og betød, at man det meste af sæsonen lå under stregen. Faktisk var det først i andensidste spillerunde at man endelig reddede sig. Før da havde man haft en fantastisk stime fra midten af marts og frem til den sidste spillerunde, hvor man fik hele 23 point i 10 kampe.
Pellegrini må på et tidspunkt have været lidt nervøs for sin stilling, men et par gode indkøb/lejemål af bl.a. Baptista og Demichelis i januar vendte billedet 180 grader, og man endte sæsonen som et af de bedste hold i den sidste halvdel.
Topscorer blev den store venezuelaner Rondon med 14 scoringer, mens tilgangen af flere spillere i vinterpausen betød at danske Mitliga og Kris Stadsgaard røg ud på bænken.
13 sejre, 7 uafgjorte, 18 nederlag med en målscore på 54-68 medførte ialt 46 point.
Den nye sæson:
Malaga bør spille med i toppen i denne sæson. Det er nu en af de mest pengestærke klubber i Spanien. Klubben har brugt sine mange millioner fornuftigt, og styrket næsten alle kæder med en til to spillere.
Pudsigt nok har man (endnu) ikke forstærket sig på målmandsposten (væk er Asenjo, 5 kampe i foråret) hvor kampen ser ud til at stå mellem Rubén (7 kampe i sidste sæson) og Caballero (15 kampe).
I forsvaret (hvor Mitiliga) er væk, bliver det ikke nemmere for Kris Stadsgaard at komme på holdet efter købet af den hollandske lansholdsspiller Mathijsen.
I Toulalan har man fået en defensiv midtbanegeneral med masser af erfaring, der sammen med de nye og et par af de gamle forsvarsspillere bør kunne lukke nogle af de mange huller, der var i sidste sæson.
Offensivt har man også forstærket sig, selvom man i sidste sæson faktisk scorede masser af mål. På kanterne har man nu fremragende Cazorla og Joaquin, og der bliver kamp om pladserne helt oppe foran, hvor Rondon, Van Nistelrooy og Baptista bør være garanter for, at Malaga igen kommer til at være involveret i masser af underholdende ligakampe.
Træner Pellegrini er en snu ræv, der før har taget et mindre hold (Villarreal) og gjort det til til et slagkraftigt mandskab. Dette projekt er i samme stil – bare med endnu flere penge at gøre godt med.
Forventet placering: Europa (3-8)
Profil: Santi Cazorla
Santi Cazorlas skifte fra Villarreal til Malaga er et godt bevis på, hvor mange penge der pludselig er kommet til sydkysten. 20 plus millioner euro har man betalt for den alsidige midtbanespiller. Om det er meget eller lidt i dagens transfermarked er svært at vurdere, men høj pris eller ej, har Malaga fået en klassespiller.
Cazorla´s styrker ligger i hans evne til at udfordre på kanten i såvel venstre som højre side da han kan bruge begge ben. Det faktum giver ham også muligheden for at trække ind i banen og afslutte eller stikke den i dybden.
Ser man på Malagas øvrige (centrale) offensiv – Rondon, Van Nistelrooy og Baptista, alle store hovedstødsstærke spillere – bør Cazorla, såfremt han kan holde sig skadesfri, få et hav af assist på indlæg til disse tre herrer.
Tilgang:
Buananotte (angriber)
Van Nistelrooy (angriber)
Monreal (forsvar)
Mathijsen (forsvar), Toulalan (midtbane)
Sergio Sanchez (midtbane)
Joaquin (off. midtbane)
Isco (angriber)
Cazorla (off. midbane)
Afgang:
Arnau (målmand)
Galatto (målmand)
Mtiliga (forsvar)
Asenjo (målmand)
Manolo Gaspar (forsvar)
Quincy (angriber)
Javi Lopez ()
Edu Ramos (midtbane)
Sergio Diaz ()
Sandro Silva (midtbane)
Xavi Torres(midtbane)
Gaspar (forsvar)
Michael Laudrups Mallorca klarede med nød og næppe skærene i sidste runde, og det var ikke takket være sig selv, da holdet tabte den sidste kamp. Man klarede frisag som følge af de øvrige resultater i runden.
Penge var et problem, man kunne bl.a. ikke hente den angriber Laudrup forståeligt nok have ønsket sig. Webo, der ved sæsonstart var uønsket, blev topscorer, men andre spillere man havde forventet sig meget af faldt igennem – specielt Chori Castro (Caveneghi er en anden).
Af positive overraskelser kan nævnes Nsue, der på trods af sin unge alder, blev en central figur på holdet. Også De Guzman, Pereira og målmand Aouate havde godkendte sæsoner, som dog var præget af ujævne præstationer.
Generelt var holdet langt fra så solidt som året før, hvilket fra et defensivt perspektiv, til dels skyldes diverse skader, specielt hos de to midterstoppere Ramis og Nunes.
Målet var overlevelse og det lykkedes, så på den baggrund må sæsonen jo være godkendt. Men mon ikke man havde håbet at gøre det lidt mere overbevisende.
12 sejre, 8 uafgjorte, 18 nederlag med en målscore på 41-56 medførte ialt 44 point.
Den nye sæson:
Meget tyder på at Mallorca står overfor endnu en meget svær sæson. De økonomiske problemer betyder at de største profiler er til salg, mens det er svært at få nye spillere til klubben. Indtil videre har man, blandt de vigtigste spillere, dog ”kun” sagt farvel til topscorer Webo.
På trods af 6 nye ansigter i truppen, virker specielt offensiven stadig noget tynd, medmindre det 24-årige israeliske nyindkøb Tomer Hemes viser sig at være noget af en perle.
Kan man få mere stabilitet ind i sit spil, og undgå for mange skader til de centrale spillere i forsvaret, bør Mallorca kunne klare frisag endnu en sæson, men det kan blive cirka lige så nervepirrende som i sidste sæson.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profil: Emilio Nsue
Hos Mallorca har man også en af de unge talentfulde spillere, der vandt U21 EM (dog med begrænset spilletid). Nsue, der har ecuatorianske rødder, fik i sidste sæson for første gang chancen for at slå igennem hos Mallorca.
Egentlig var Nsue tiltænkt en indhopperrolle, bag mere prominente navne, men da Chori Castro blev skadet i opstarten fik Nsue hurtigt chancen fra start. En blanding af Nsue’s fornemme præstationer og andres mindre gode spil betød, at Nsue hurtigt blev betragtet som fast mand i start elleveren.
Han står egentlig opført flere steder som central angriber, men i Laudrups Ajax-inspirerede 4-3-3 spiller han som oftest på kanten. Det betyder, at hans stats måske ikke er videre imponerende, men han tilfører holdet meget i form at sin gode teknik, sit drive, og sit løbepensum.
Tilgang:
Hemed (angriber)
Calatayud (målmand)
Pablo Caceres (forsvar)
Zuiverloon (forsvar)
Chico (forsvar)
Alfaro (midtbane)
Afgang:
Trejo (midtbane)Ruben (forsvar)
Ayuzo (forsvar)
Sergi Enrich ()
Corrales (forsvar)
Webo (angreb)
Osasuna tilbragte det meste af sidste sæson under stregen, men da det endelige regnskab skulle gøres op, lå man på den rigtige side: på en flot 9.-plads. Det skyldes dog nok mere den tætte bundkamp, end en egentlig god sæson hos navarroerne.
Som så ofte før var hjemmebanen og en solid defensiv blandt de positive ting at tage med fra 2010/11 sæsonen, mens kun 11 point på udebane fortæller en stor del af historien om hvorfor Osasuna skulle kæmpe for at undgå nedrykning.
Sæsonens store åbenbaring var Kike Sola, der med 7 mål i 16 kampe (alle mål sat ind i de sidste 10 runder), mere end nogen anden var manden der reddede holdet. Personlig succes for Kike, og rigtig godt for klubben da det viste sig de øvrige angriber var uhyggeligt uskarpe. Det gjaldt både Pandiani og Aranda, men også Lekic der blev købt i sommeren 2010.
Andre spillere som gjorde det godt, var Camunas og Punal på midtbanen. Camunas var den offensive kraft, men Punals tog sig af det beskidte arbejde.
13 sejre, 8 uafgjorte, 17 nederlag med en målscore på 45-46 medførte ialt 47 point.
Den nye sæson:
Osasuna vil nok være nødt til at komme lidt hurtigere ud af starthuller i denne sæson, hvis de igen skal ende i den bedste halvdel. Flere af de hold der endte under Osasuna har forstærket truppen, herunder selvfølgelig Malaga, mens f.eks. nyoprykkede Betis også er et hold fuld af ambitioner, der sagtens kan presse mere etablerede Primera hold allerede i denne sæson.
Når man så samtidig har solgt tre profiler i løbet af et halvt år (Monreal og Camunas i dette vindue, Juanfran i januar), bør der være grund til bekymring.
Man er nødt til ikke bare at vedholde den gode hjemmebanestatistik, men også begynde at bide mere fra sig på udebane. Kan man det, bør man undgå at blive for dybt impliceret i nedrykningskampen.
Forventet placering: Midterfelt (9-14)
Profil: Kike Sola
Måske burde man ikke nævne profiler hos Osasuna, da det oftere er en holdpræstation der bør fremhæves. Men skal man vælge én ud op til en sæson, hvor klubbens måske tre største profiler er væk, Camunas, Monreal og Pandiani, må det blive sidste sæsons åbenbaring Kike Sola.
Den 25-årige angriber er en rigtig Osasuna-dreng, født i Pamplona, og med fodboldopragelse i Ath. Bilbao og Osasuna, har han kun været ejet af een klub på seniorplan, nemlig CD Osasuna (han har dog været udlejet til Numancia og Levadiakos i Grækenland).
Sidste sæson blev hans store gennembrud i den røde Osasuna trøje, med 7 scoringer i 16 kampe (ialt siden 06/07: 53 kampe, 13 mål). I denne sæson skal han bevise, at han ikke var bare er et one-hit-wonder, men the real deal. Gør han det, er der gode muligheder for at han bliver Osasunas helt store profil.
Tilgang:
Bertran (forsvar)
Ruben (forsvar)
Ibra (angriber)
Andres (målmand)
Nino (angriber)
Echaide ()
Raul Garcia (midtbane)
Raitala (forsvar)
Afgang:
Soriano (midtbane)
Pandiani (angriber)
Josetxo (forsvar)
Coro (angriber)
Monreal (forsvar)
Nacho Zabel ()
Aranda (angriber)
Camunas (midtbane)
I sidste sæson blev det til en ”solid” 12. plads for Racing Santander i Primera Division, for her skal det understreges, at der kun var sølle 3 point ned til nedrykkerne Deportivo La Coruña. En ting der var bemærkelsesværdigt ved Primera Division sidste sæson var netop hvor tæt tingene fra 9.-18. pladsen var, i realiteten kunne det være endt med hvad som helst.
Men fuldt fortjent så overlevede Racing Santander, der i sæsonens løb viste gode takter på hjemmebane, hvor man sluttede med en solid statistik på 8-6-5 og en målscore på 25-21. På udebane havde Racing Santander dog større problemer, her blev det til en noget negativ statistik på 4-4-11 og en målscore på 16-35. Så der er altså god plads til forbedringer her for Racing Santander i 2011/2012 sæsonen.
Den nye sæson:
Sidste sæson endte som forventet for Racing Santander, med en placering nogenlunde midt i tabellen og forventningerne forud for denne sæson må være nogenlunde de samme, for et mandskab der hverken har ambitionerne eller kvaliteterne til at nå meget højere op i tabellen end 12. pladsen fra sidste sæson.
Dertil skal lægges, at man har måtte sige farvel til nogle af holdets profiler i form af Marcus Rosenberg, Henrique og Giovani dos Santos, som alle er hjemvendt efter lejeaftaler. Marcus Rosenberg er taget hjem til Werder Bremen, Henrique er efter to år i Santander taget tilbage til Barcelona og Giovani dos Santos er efter en turbulent sæson taget tilbage til Tottenham, som har haft udlånt ham de seneste tre sæsoner.
Desuden har Racing Santander måttet sige farvel til en af klubbens største talenter, Miguel Ángel Sáiz, som i første omgang er købt af Barcelona B for omkring 6 millioner Euro. Mehdi Lacen som siden 2008 har spillet 100 kampe for Racing Santander har også forladt klubben til fordel for Getafe, på en fri transfer. De eneste der er kommet ind er José Antonio Picón og Edu Bedia, som begge har været udlånt sidste sæson og dermed ikke ligefrem forstærker truppen, der ser meget tynd ud.
Derfor må forventningerne til Racing Santander også være, at de nok bliver et af de mandskaber der kommer til at kæmpe i bunden af rækken, da truppen simpelthen er for smal og kvaliteten ikke er tilstrækkelig.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profil: Pedro Munitis Álvarez
Pedro Munitis er oppe i årene og begynder at se enden på en lang og flot karriere. I denne sæson skal han som anfører lede sine Santander-tropper over nedrykningsstregen. Pedro Munitis har tidligere spillet i Real Madrid og Depotivo la Courna i deres storhedstid, men har siden 2006 været fast mand på Santander-mandskabet, hvor hans karriere desuden startede.
Med 159 kampe over de sidste 4 sæsoner, så er det bestemt en meget vigtig mand for holdet. Selvom han er offensivt indstillet, så er han ikke ligefrem kendt for sine mange scoringer, i sidste sæson blev det således kun til én enkelt scoring i 36 ligakampe. Men angriberens betydning både på og uden for banen er uvurderlig, og i denne sæson er han holdets profil, sammen med Colsa, der gennem de sidste mange sæsoner har ledet Santander-midtbanen.
Tilgang:
José Antonio Picón fra Pontevedra CF – Lån slut
Edu Bedia fra UD Salamanca – Lån slut
Lautaro Acosta fra Sevilla - Lejeaftale
Afgang:
Mehdi Lacen til Getafe – Fri transfer
Fabio Coltorti til Lausanne-Sport – Fri transfer
Iván Bolado til FC Cartagena – Fri transfer
Henrique til Barcelona – Lejeaftale slut
Alexandros Tziolis til Siena – Lejeaftale slut
Markus Rosenberg til Werder Bremen – Lejeaftale slut
Giovani dos Santos til Tottenham – Lejeaftale slut
Miguel Ángel Sáiz til Barcelona B – Transfer (€6m)
Rayo Vallecano endte sidste sæson på andenpladsen i Segunda Division og dermed sikrede de sig oprykningen til Primera Division, det bliver spændende at se hvordan klubben klarer sig i den bedste række, efter at de har været fraværende siden 2002/2003 sæsonen. Rayo Vallecano endte 4 point efter Real Betis i Segunda Division, men gennem det meste af sæsonen var de forholdsvist overbevisende og det var også fuldt fortjent at de tog andenpladsen i Segunda Division.
Både hjemme og ude leverede Rayo Vallecano solide præstationer weekend på weekend, men efter mange års fravær fra den bedste række, så er der stor mangel på erfaring i truppen og det vil nok tage lang tid at vænne sig til det markant højere tempo der spilles i, i Primera Division.
Den nye sæson:Forventningerne til Rayo Vallecano denne sæson er ikke specielt store, som oprykkere til Primera Division er det altid svært at præstere i første sæson. Målet er klart, at undgå nedrykning, men det bliver nok nemmere sagt end gjort. Som sidste sæson, er der dog mange om buddet i Spanien når det gælder de nederste placeringer. Men Rayo Vallecano vil sandsynligvis være en del af bundstriden, deres spillemæssige kvaliteter er ikke på niveau med de fleste andre hold i ligaens.
Derfor skal det i givet fald være det kollektive der redder klubben. Det er ikke umuligt, men ligesom en af de andre oprykkere Grenada, så står de med nogle af de dårligste kort på hånden inden sæsonstart. Real Betis er den oprykker, der står med de bedste kort på hånden, hvis opholdet i Primera Division skal fornyes.
Dermed er forventningerne til Rayo Vallecano minimale, forventningen er, at de skal kæmpe med næb og klør for at overleve. Intet er umuligt, så mulighederne er bestemt til stede, men det vil kræver hårdt arbejde.
I tranfersvinduet har man sagt farvel til Jorge Moreno (Coke), som gennem de seneste 5 sæsoner har spillet knap 150 kampe for klubben, det er et stort tab i bestræbelserne på at sikre overlevelse i Primera Division. Derudover er Óscar Trejo også taget tilbage efter lejeaftale, i sidste sæson spillede han 40 kampe og scorede 9 mål, dermed var han en stor medvirkende faktor til Rayo Vallecanos oprykning. Emiliano Armenteros er også taget tilbage efter lejeaftale, i sidste sæson scorede han hele 20 mål og var dermed også en utrolig vigtig spiller for klubben.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profil: David Cobeño Iglesias
Målmanden David Cobeño bliver yderst vigtig for Rayo Vallecano i denne sæson, hvor de skal gøre alt for at sikre overlevelse, og det kræver en sikker sidste skanse. Målmanden har tidligere været i Real Madrid, hvor det dog kun blev til kampe på B-holdet, og i Sevilla som reserve for Anderas Palop.
I sidste sæson var han en meget vigtig spiller for Rayo Vallecano, han missede fire kampe på grund af en skade, men ellers stod han i resten af kampene og var bestemt medvirkende til oprykningen. Målmanden er altid vigtig for hold i den nederste ende af tabellen, men desværre har deres målmænd tit ikke den højeste klasse, i forhold de til bedste. Men Rayo Vallecano kan bestemt godt være tilfredse med deres målmand, som viser overskud og overblik og skaber sikkerhed blandt forsvarerne.
Tilgang:
Sueliton Pereira fra EC São José – Fri transfer
Juan Quero fra Las Palmas – Lejeaftale slut
Marco Torsiglieri fra Sporting Lissabon – Lejeaftale
Alberto Perea fra Atletico Madrid – Lejeaftale
Michu fra Celta Vigo – Fri transfer
Afgang:
Jorge Moreno (Coke) til Sevilla – Transfer (€1,7m)
Óscar Trejo til Mallorca – Lejeaftale slut
Emiliano Armenteros til Sevilla – Lejeaftale slut
Antonio Amaya til Wigan – Lejeaftale slut
Brayan Angulo til Leixões S.C. – Lejeaftale slut
Borja García til Córdoba – Fri transfer
Yuma til UD Salamanca – Fri transfer
Så er Real Betis tilbage i Primera Division, i mine øjne et af de mest spændende hold på mange måder, så det bliver et dejligt gensyn og personligt ser jeg meget frem til lokal- og rivalopgørne mod Sevilla, der er altid ekstraordinært knald på, specielt på tribunerne.
Real Betis vandt sidste sæson Segunda Divison forholdsvist sikkert, med 4 point ned til Rayo Vallecano på andenpladsen. Gennem hele sæsonen sad de solidt på førstepladsen og det var derfor fuldt fortjent at de tog den i sidste ende. Real Betis har altid været et skræmmende hjemmehold og det viste de også sidste sæson i Segunda Division med en statistik på 17-2-2 og en målscore på 53-18 på hjemmebane.
Det er én ting de skal tage med til den kommende sæson, deres frygtindgydende hjemmebane. Ganske vist bliver det næppe ligeså suverænt i denne sæson, men hvis de kan opretholde et pænt niveau, så kan det blive grundlaget for endnu en sæson i Primera Division.
Den nye sæson:
Vinderne af Segunda Division får det næppe nemt i deres første sæson i Primera Division, ligaen er tættere end nogensinde og specielt i bund- og midterfeltet. Derfor er ambitionen for Sevilla-klubben at overleve og derefter bygge videre på det og måske opnå det samme niveau, som klubben engang havde i den bedste spanske række.
Real Betis er altid et farligt mandskab at møde hjemme på Estadio Benito Villamarín med over 52.000 tilskuere i ryggen. Stemningen er helt speciel når Betis spiller på hjemmebane og specielt i denne første sæson efter oprykningen, vil der være knald på lægterne.
Det bliver næppe en nem opgave for Betis at overleve men indtil videre har man været ude på transfermarkedet og gøre sit til, at chancerne bliver lidt større. Man har måtte sige farvel til højreback Miguel Lopes, der i sidste sæson var udlejet fra FC Porto og fik 21 kampe for Betis, dermed et lille tab, han bliver dog erstattet af Javier Chica der i de seneste 5 sæsoner har spillet 117 kampe for Espanyol og er hentet på en fri transfer og dækker både højre- og venstrebacken. Derudover har man hentet den centrale forsvarsspiller Antonio Amaya fra Wigan, som i sidste sæson gjorde en god figur hos Rayo Vallecano med 28 optrædener.
Midtbanen er også blevet forstærket med Javier Matilla fra Villarreal, dog har han kun spillet 14 kampe over de seneste to sæsoner for Villarreal, men han er stadigvæk en forstærkning til midtbanen i Betis.
Sidst men ikke mindst, så har man hentet angriberen Mariano Pavone hjem igen efter lejeraftale i River Plate. River Plate som havde en forfærdelig sæson der endte med nedrykning, men Pavone gjorde en god figur med 10 scoringer i 34 kampe, en stærk angriber der vender tilbage til Andalusien.
Dermed et forstærket Betis mandskab i forhold til sidste sæson, men betingelserne i Primera Division er hårde og det kræver derfor ekstra hårdt arbejde at overleve, men Betis har midlerne og kvaliteten til at overleve, specielt hvis de kan hive de nødvendige point hjem, på hjemmebane. Det er dog ikke til at komme udenom, at de er en del af nedrykningskampen og også en af kandidaterne til at trække nitten.
Forventet placering: Nedrykningskandidat (15-20)
Profil: Ruben Castro Martín & Jorge Molina Vidal
Især tre spillere var meget iøjnefaldende for Real Betis i sidste sæson. De to angribere Ruben Castro og Jorge Molina, samt midtbanespilleren Achille Emana der sammen stod for over 50 scoringer i ligaen. Desværre er Achille Emana solgt til Al Hilal, ham kommer de til at savne i denne sæson. Men makkerparet i angrebet er der stadigvæk.
Ruben Castro scorede i sidste sæson 24 mål, mens Jorge Molina blev noteret for 18 scoringer. Det er altså et giftigt makkerpar der stadigvæk er i front for Real Betis.
Tilgang:
Javier Chica fra Espanyol – Fri transfer
Mario Álvarez fra Getafe – Fri transfer
Javier Matilla fra Villarreal – Transfer (€1,2m)
Fabricio Agosto fra Real Valladolid – Fri transfer
Antonio Amaya fra Wigan – Fri transfer
Jefferson Montero fra Villarreal – Lejeaftale
Antonio Sánchez fra Albacete – Lejeaftale slut
Mariano Pavone fra River Plate – Lejeaftale slut
Nélson fra Osasuna – Lejeaftale slut
Juande fra Grenada – Lejeaftale slut
Rodri fra Cartagena – Lejeaftale slut
Afgang:
David Odonkor til Karlsruher – Fri transfer
Fran No til Real Valladolid – Fri transfer
Israel til Xerez – Fri transfer
Rovérsio til Osasuna – Lejeaftale slut
Miguel Lopes til FC Porto – Lejeaftale slut
José Mourinho og co. formåede i sidste sæson ikke helt at leve op til de tårnhøje forventninger der er til kongeklubben. De blev på alle måder overmatchet af Barcelona i ligaen og i Champions League; dog ikke i Copa del Rey-finalen, hvor Real Madrid trak det længste strå.
Det var Mourinhos første sæson i spidsen for kongeklubben og som vi tidligere har set med mestertræneren, så kan det tage lidt tid før hans principper sider fast i hovederne på spillerne, samtidigt med det var trup-udskiftningerne i sidste sæson meget store, mens de i denne transferperiode indtil videre har været mindsket til det minimale, meget usædvanligt for Real Madrids vedkommende.
Sidste sæson var de hele tiden nummer to efter Barcelona, men i denne sæson er der ingen tvivl om hvad målet er, det er en førsteplads. De har bestemt materialet til det, men som alle ved, så er det svært at besejre Barcelona over en hel sæson.
Sidste sæson var den første sæson for José Mourinho, det betyder at han i denne anden sæson ikke kan bruge nogen undskyldninger for ikke at vinde mesterskabet. Hans transferbudget har været det vel nok største i Primera Division og det har han også brugt til at forstærke holdet, så i år skal det være for kongeklubben, i år skal de overhale Barcelona. At overhale Barcelona er ingen nem opgave og slet ikke over 38 kampe, men ikke desto mindre er det både målsætningen og forventningen til dette Real Madrid mandskab.
Den nye sæson:
På papiret har de også kvaliteterne til måske at overgå Barcelona mandskabet, men Barcelona virker som et meget bedre sammentømret mandskab og det er det der vinder, på den lange bane. Derfor forventes det også, at Barcelona tager titlen igen i år, men med Real Madrid som meget stor udfordrer – og også den eneste i ligaen.
I transfervinduet har José Mourinho brugt knap 55,5 millioner euro, hvilket svarer til lige godt 420 millioner kroner. Klart størstedelen er blevet brugt på Fábio Goentrão fra Benfica, der er udset til at dække enten backen eller kanten på venstresiden og som den eneste af de nye spillere, bør han være tiltænkt en plads i startopstillingen fra første dag.
Nuri Sahin og Hamit Altintop er begge hentet fra Bundesligaen hvor de var topspillere – især Sahin der var midtbanestyrmand hos mesterholdet Dortmund, mens Altintop i højere grad var indskifter, men en værdsat sådan, hos Bayern - ligesom Mesut Özil og Samir Kedihra sidste sæson. På midtbanen er der dermed hård kamp om pladserne og med Xabi Alonso og Kedihra solidt siddende på de to centrale pladser, så bliver det nok svært for Nuri Sahin at tilkæmpe sig en plads i startopstillingen fra første dag, men på længere sigt er han bestemt et meget brugbart indkøb, der nok skal vise sit værd.
En anden meget spændende spiller som er hentet ind er den unge franskmand Raphaël Varane fra Lens, i sidste sæson spillede han som fast mand for det franske mandskab i en alder af kun 18 år. Dermed er det også en langsigtet løsning for Mourinho, men franskmanden skal nok få sine spilleminutter i denne sæson – dog ikke i de store og afgørende kampe, ikke de første sæsoner.
Alt i alt er forventningerne, at Real Madrid mandskabet kommer til at kæmpe en hård kamp med Barcelona i toppen af Primera Division. Om kvaliteterne er store nok til at overgå Barcelona, må tiden vise, men som udgangspunkt er Real Madrid underdog i forhold til Barcelona-mandskabet.
Forventet placering: Mesterskabskandidat (1-2)
Profil: Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro
Med 66 scoringer i 63 kampe over 2 sæsoner, så kommer man på ingen måde uden om portugiseren der nærmest sætter dem ind efter behov. Igen i år vil topscorerlisten i Primera Division nok være præget af to spillere, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Det vil være et kapløb om hvem der kan score flest mål.
Man kunne nemt fristes til at skrive spillere som Casilias, Xabi Alonso eller Benzema på her, for Real Madrid sæson afhænger ligeså meget af dem. Men man kommer ikke udenom Cristiano Ronaldo, han er stjernen, det er ham der score størstedelen af målene, det er ham der som regel stjæler alt opmærksomheden. Den største profil og vigtigste mand i denne sæson for Real Madrid, det er Cristiano Ronaldo.
Tilgang:
Nuri Sahin fra Borussia Dortmund – Transfer (€10m)
Hamit Altintop fra Bayern München – Fri transfer
José Callejón fra Espanyol – Transfer (€5,5m)
Raphaël Varane fra RC Lens – Transfer (€10m)
Fábio Goentrão fra Benfica – Transfer (€30m)
Royston Drenthe fra Hércules – Lejeaftale slut
Afgang:
Emmanuel Adebayor til Manchester City – Lejeaftale slut
Pablo Sarabia til Getafe – Transfer (€3m)
Ezequiel Garay til Benfica – Transfer (€5,5m)
Juan Carlos Pérez til Zaragoza – Transfer (€2,5m)
Sergio Canales til Valencia - Lejeaftale
I sidste sæson blev det til en 15.-plads i Prmiera Division for Real Sociedad, der dermed ligeså vel kunne være endt i Segunda Division, da bundstriden var så tæt sidste sæson og det da også kun var 2 point der skilte Real Soicedad og Deportivo la Coruna, som rykkede ned.
På hjemmebanen var de ellers et meget stærkt mandskab og her blev det til 11 sejre, 2 uafgjorte og 6 nederlag, meget flot af et hold i den ende af tabellen. Men på udebane var der meget store problemer i hele sæsonen. Med 15 nederlag i 19 kampe, så var det her at Soicedad havde deres store problemer og det var dermed også hjemmebanen der reddede dem fra nedrykningen.
Så det store mål frem mod denne nye sæson må være, at forbedre sig på udebane, hvis det lykkedes, så er det ikke utænkeligt at de kan kravle lidt højere op i tabellen og overleve med en noget mere sikker margin.
Den nye sæson:
Aktiviteten på transfermarkedet har været meget lille, der er ikke sket nogle markante ændringer i truppen, tre spillere er smuttet på fri transfer, men ingen af dem havde nævneværdig betydning i sidste sæson. To er kommet tilbage fra lejeaftale og har begge nok kun potentiale til at spille på B-holdet.
Dermed er det et Sociedad-mandskab af samme kvalitet, men med et års sammenspil mere i baggagen der tager hul på denne sæson i håb om at forbedre sidste sæsons 15.-plads og bytte den ud med en forhåbentligt højere placering.
Real Soicedad kan muligvis godt gå hen og blive en del af midterfeltet, hvor vi også har placereret klubben, valget stod mellem dem eller Real Betis, da deres niveau er nogenlunde jævnbyrdigt. Men erfaringen i den bedste række gjorde udfaldet og vurderingen blev at Real Betis bliver en del af nedrykningskampen mens Real Soicedad klarer frisag med en placering midt i tabellen.
Forventet placering: Midterfelt (9-14)
Profil: Carlos Alberto Vela Carrido
Den mexicanske angriber har længe været et varmt navn i fodboldverdenen. Ganske vist er han stadigvæk ung (22 år), men indtil videre er det store potentiale ikke for alvor blevet udløst. Han havde meget svært ved at spille sig i nærheden af førsteholdet i Arsenal og har derfor været lejet ud de sidste mange sæsoner, med blandede resultater.
Sidst Carlos Vela var i Primera Division var i sæsonen 2007/2008, da han var på lejeaftale i Osasuna. Her fik den unge mexicaner 32 kampe, med 3 mål til følge. Ikke det mest overbevisende. Sidste sæson var han udlejet til West Bromwich i Primer League også med blandede resultater, men han viste prøver på sit talent. Nu er han så udlejet til Real Sociedad og han ligner en meget vigtig brik i deres ellers halv-tamme angreb.
Tilgang:
Iñigo Sarasola fra Real Unión – Lejeaftale slut
Iosu Esnaola fra Real Unión – Lejeaftale slut
Afgang:
Diego Rivas til Hércules – Fri transfer
Mikel ORbegozo til Athletic Bilbabo – Fri transfer
Francisco Sutil til Real Murcia – Fri transfer
En slutspurt med to sejre i de sidste to kampe og tre i de sidste fem gjorde, at Real Zaragoza klarede frisag, for det kunne meget vel være gået anderledes. Hvis ikke kampen i sidste runde var blevet vundet med 2-1 over Levante, i en kamp hvor begge mandskaber kæmpede desperat for overlevelse, så var Zaragoza røget ned og traditionsklubben Deportivo la Courna havde overlevet.
Som tilfældet var med de fleste andre hold, så var Zaragoza klart stærkest på hjemmebane, mens det med 3 sejre i 19 kampe på fremmed græs haltede noget efter. På hjemmebanen blev det til 9 sejre i 19 kampe, hvilket var noget mere overbevisende, så det bliver nok her at Zaragoza igen i denne sæson skal hive deres point hjem.
Den nye sæson:
Sidste sæsons placering skal forbedres, og det kan ses på Zaragozas aktivitet på transfermarkedet; der er hentet spillere ind for knap 10 millioner euro, mens en enkelt er solgt for knap 3 millioner euro – nemlig Gabi der er røget til Atletico Madrid, efter 135 kampe og 16 scoringer for Real Zaragoza.
Florent Sinama Pongolle er også rejst efter 24 kampe og 4 scoringer i sidste sæson, ikke overbevisende af en angriber af Pongolles kvalitet. Nicolás Bertolo er også røget retur til Palermo efter at have spillet 36 kampe og scoret 5 mål på midtbanen for Zaragoza i sidste sæson, hvilket er klart det største tab frem mod denne nye sæson.
Men det er ikke kun afgange der præger Zaragozas transfervindue, der er nemlig hentet flere spillere ind med gode kvaliteter. Blandt andre Juan Carlos Pérez der er hentet i Real Madrid og som har imponeret stort på B-holdet og sidste sæson blev belønnet med en enkelt kamp for A-holdet. Den centrale midtbane spiller Efraín Juárez er hentet på en lejeaftale i Celtic og er udset til at udfylde hullet efter Nicolás Bertolo.
Det mest opsigtsvækkende indkøb for Zaragoza er målmanden Roberto Jiménez der er hentet for 8,6 millioner euro i Benfica og der er store forventninger til at han bliver en sikker sidste skanse der redder Zaragoza i de tætte kampe. Dermed er det et Zaragoza-mandskab der som minimum kommer ud på samme niveau som sidste sæson og muligvis også en smule forstærket hvilket berettiger dem til at kunne blive en del af midterfeltet.
Bundstriden var så tæt sidste sæson og det kunne den meget vel også gå hen og blive i denne, men set før sæsonen, så er der en 5-6 mandskaber der lige ligger et niveau under Zaragoza, og derfor forventes det, at de holder sig pænt på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Forventet placering: Midterfelt (9-14)
Profil: Franco Zuculini
Ganske vist er Franco Zuculini kun 20 år, men han har allerede fået debut på det argentinske landshold. Dog har han haft meget svært ved at finde sig til rette i Hoffenheim og har derfor været lejet ud til først Genoa, dernæst hjemklubben Racing Club og nu til Real Zaragoza. Den defensive midtbaneslider er bestemt værd at holde øje med i den kommende sæson.
En anden profil på dette Zaragoza-mandskab kunne være den rutinerede målmand Leo Franco eller Efraín Juárez der er lejet i Celtic. Men med det uforløste talent som Franco Zuculini er, så knne dette meget vel gå hen og blive en sæson hvor flok får øjnene op for den lille argentiner. Sammen med Efraín Juárez skal han danne et makkerpar på midtbanen, der kan få overtaget i de vigtige kampe.
Tilgang:
Edu Oriol fra Barcelona B – Fri transfer
Abraham Minero fra Barcelona B – Fri transfer
Pablo Barros fra Cruzeiro – Lejeaftale slut
David Mateos fra Real Madrid – Lejeaftale
Juan Carlos Pérez fra Real Madrid – Transfer (€2,5m)
Efraín Juárez fra Celtic – Lejeaftale
Roberto Jiménez fra Benfica – Transfer (€8,6m)
Afgang:
Gabi til Atletico Madrid – Transfer (€3m)
Florent Sinama Pongolle til Sporting – Lejeaftale slut
Nicolás Bertolo til Palermo – Lejeaftale slut
Guirane N’Daw til Saint-Ètienne – Lejeaftale slut
Sidste sæson endte ikke som forventet for Sevilla, de fik ikke den Champions League-givende 4.-plads som ellers var målsætningen for sæsonen. Femtepladsen er dog også acceptabel i en liga som Primera Division, og det var stærke hold som Valencia og Villarreal der endte over Sevila.
Sevilla var ikke helt så stærke på hjemmebane som de tidligere har været, mens resultaterne også haltede efter på fremmed græs.
Generelt set var det en meget svingende sæson for Sevilla-mandskabet, der som konsekvens af dette har valgt at skifte stort ud på holdet i transfervinduet (ovenpå vinterens transfervindue hvor man måtte sige farvel til stjernen Luis Fabiano).
Det mest skuffende for Sevilla sidste sæson var forsvaret, de formåede at lukke hele 61 mål ind i 38 kampe, det var kun et mål færre end de scorede i den anden ende.
Den nye sæson:
Frem mod den nye sæson har Sevilla været meget aktive på transfermarkedet, der er både blevet sagt farvel til nogle prominente spillere, men samtidigt har de også hentet spillere ind af rimelig høj kvalitet.
Farvel er der blevet sagt til den rutinerede brasilianer Renato der er vendt hjem til Botafogo og Brasilien, Koffi Romaric er røget til Bursaspor og Sergio Sánchez er taget til Malaga.
Det mest overraskende farvel der er blevet sagt i Sevilla-truppen er til Diego Capel, der er valgt at tage til Sporting Lissabon. Men den lille kantspiller har ikke fået det optimale ud af sit potentiale i Sevilla og har tit siddet på bænken, derfor var det måske alligevel ikke den største overraskelse at han har valgt at skifte klub.
Ind er hentet den rutinerede Piotr Trochowski fra Hamburg, hvor han har spillet 180 Bundesliga kampe og scorede 20 mål fra en offensiv midtbaneposition. En anden spiller der er hentet ind er angriberen Manu del Moral fra Getafe, der har optrådt 159 med 37 mål til følge. Martín Cáceres er også skiftet på en permanent aftale fra Barcelona, efter at have været udlejet til Sevilla i hele sidste sæson.
Og så er det også værd af nævne midterforsvarer Spahic der er hentet i franske Montpellier hvor han gjorde sig bemærket ved stor hovedspilsstyrke (også i modstandernes felt) og ved at pådrage sig mange udvisninger.
Sevilla får nok meget svært ved at opfylde ambitionen om en plads i Champions League og skal formentligt bare gøre sig forhåbninger om deltagelse i Europa League, for på nuværende tidspunkt er både Villarreal og Valencia en for stor mundfuld for Sevilla-mandskabet der ikke længere har samme kvalitet, som de tidligere har haft. Derfor er forventningen, at de kommer til at spille med i den øverste halvdel, men ikke skal gøre sig store forhåbninger om at slutte i Top-4.
Forventet placering: Europa (3-8)
Profil: Álvaro Negredo Sánchez
Den 25-årige angriber Alvaro Negredo ved bestemt hvor målet står, og han ligner en vigtig brik for Sevilla i den kommende sæson, hvor man skal forsøge at spille sig i top fire og komme i Champions League igen. Med 20 træffere sidste sæson blev han topscorer i Sevilla, og den stime skal han forsætte med i den kommende sæson, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en topplacering.
På nuværende tidspunkt er truppens kvalitet næppe helt til top-fire, men hvis chancerne skal øges, så skal Negredo spille en stor sæson og putte mange bolde i netmaskerne. Over de seneste 5 sæsoner har angriberen scoret over 100 mål i alt, så der er store forventninger til ham igen i denne sæson.
Tilgang:
Piotr Trochowski fra Hamburg SV – Fri transfer
Manu del Moral fra Getafe – Transfer (€4,5m)
Martín Cáceres fra Barcelona – Transfer (€3m)
Coke fra Rayo Vallecano – Transfer (€1,7m)
Emir Spahic fra Montpellier – Transfer (€2m)
Hiroshi Ibusuki fra Girona – Transfer (€0,15m)
Tom de Mul fra Standard Liége – Lejeaftale slut
Luca Cigarini fra Napoli – Lejeaftale slut
Afgang:
Renato til Botafogo – Fri transfer
Sergio Sánchez til Malaga – Transfer (€2,8m)
José Carlos til AEK Athen – Fri transfer
Cala til AEK Athen – Lejeaftale
Diego Capel til Sporting – Transfer (€4m)
Koffi Romaric til Bursaspor – Transfer (€2m)
Sidste sæson fik Sporting Gijon en pæn midterplacering som nummer 10. Men der var faktisk kun sølle 4 point ned til nedrykkerne. Sidste sæson var Sporting Gijon kendt for at spille mange uafgjorte kampe, det blev til hele 14 uafgjorte kampe af 38 mulige. På udebane havde Sporting Gijon det meget svært, det blev kun til 2 sejre af 19 mulige og med kun 12 scoret mål.
De var ligaens dårligste offensive hold, med kun 35 scoringer i 38 kampe, men omvendt, så havde de også en af ligaens bedste defensiver, faktisk den tredjebedste, kun overgået af Real Madrid og Barcelona. Og for ligaens ”kedeligste hold” er det igen i år defensiven der ligner nøglen til succes.
Den nye sæson:
Sporting Gijon har valgt at sælge holdets vel nok største profil, den unge back José Ángel til AS Roma for knap 4,5 millioner euro. José Ángel har over de sidste to sæsoner spillet 52 kampe for Sporting Gijon, hvilket er meget i en alder af kun 21 år. En anden af de helt store profiler Diego Castro har også sagt farvel til Gijon, da han er taget videre til Getafe på en fri transfer. Diego Castro har været fast mand de seneste 5 sæsoner og har spillet 170 kampe og scoret 39 mål. Meget imponerende af en wing.
Ind er kommet spillere af noget lavere kvalitet, Óscar Trejo overskudsspilleren fra Mallorca er blevet lejet ud til Gijon, mens den lille forsvarsspiller Damián Suárez er hentet i Defenspor Sporting.
Dermed er det også et svækket Sporting Gijon-mandskab der kommer ud til denne sæson, men med sidste sæsons resultater i mente, så er mulighederne der bestemt for at overleve, for organisationen på holdet er meget disciplineret hvilket også resulterede i ligaens tredjebedste defensiv.
Hvis Sporting Gijon kan fortsætte fra sidste sæson med den solide defensiv og få bygget lidt på det offensive, så ser det godt ud og så kan de godt blive en del af midterfeltet igen i den kommende sæson.
Forventet placering: Midterfelt (9-14)
Profil: Miguel Ángel de las Cuevas Barberá
Den lille spanske midtbanespiller las Cuevas har de seneste to sæsoner været en meget vigtig spiller for Sporting Gijon, og med farvel til holdets største profiler, så er han i år blevet endnu vigtigere. Midtbanespilleren har scoret 14 mål i 74 kampe for Gijon over de seneste to sæsoner, hvor han har været den kreative på midtbanen der altid selv kommer med frem i felterne og til afslutningerne fra distancen.
I denne sæson er hans opgave igen at skabe det kreative offensive spil, men samtidigt også at holde styr på midtbanen. Sporting Gijon-mandskabet er blevet en smule svækket i transfervinduet, så det er spillere som las Cuevas der skal træde frem og vise holdet vejen frem i denne sæson.
Tilgang:
Damián Suárez fra Defenspor Sporting – Transfer (€0,43m)
Ricardo León fra Tenerife – Fri transfer
Óscar Trejo fra Mallorca - Lejeaftale
Afgang:
Diego Castro til Getafe – Fri transfer
Rafel Sastre til Huesca – Fri transfer
André Castro til Porto – Lejeaftale slut
José Ángel til AS Roma – Transfer (€4,5m)
Bronzevinderne fra Valencia havde en ganske fornuftig sæson sidste sæson, efter tabet af den helt store stjerne David Villa. Valencia havde ganske vist langt op til Barcelona og sølvvinder Real Madrid, men det er heller ikke de to storklubber der stræbes efter i Valencia, ikke i de kommende år. Først og fremmest skal økonomien under kontrol og derefter kan man begynde opbygningen af et nyt storhold, som de så småt er i gang med.
Valencia er altid farlige hjemme på Mestilla, men sidste sæson havde de ikke helt det overtag på hjemmebane som de plejer at have, de havde svært ved at vinde de såkaldte ”nemme” kampe. På udebane derimod var Valencia meget stærke, de fik kun samlet 2 point mere på hjemmebane end på udebane.
Den nye sæson:
I den nye sæson er forventningerne som altid store til Valencia-mandskabet, desværre har man måtte sige farvel til en af holdets stjerner, kantspiller Joaquin, der er røget til Malaga for et meget billigt beløb grundet snarligt kontraktudløb.
Men man har fået hentet mange spændende spillere ind, man har hentet den unge argentiner Pablo Piatti fra nedrykkerne Almeria, en spiller der nok skal vise sit værd i en storklub som Valencia. Derudover har man lejet Sergio Canales i Real Madrid i to sæsoner, det vides ikke om Valencia har forkøbsret på spanieren, men det formodes ikke, da Real formentligt ikke ønsker at sælge.
Valencia er som bronzevindere direkte med i Champions League-gruppespillet, og det kan igen tage lidt fokus fra Primera Division, specielt fordi Valencia-truppen ikke er en af de største.
Daniel Parejo er kommet til fra Getafe, den unge spanier der var med til U21-EM, er bestemt en spiller for fremtiden, hvilket er kendetegnet for Valencias indkøb op til denne sæson. Valencia satser på ungdommen (med det spanske stjerneskud Mata i spidsen) og på, at bygge et nyt storhold op, og med flere rutinerede spillere omkring sig, blandt andre Aduriz og Soldado i front, så er der bestemt et stort potentiale i dette mandskab.
Der er mange unge spillere og derfor kan resultaterne også kommet til at være svingende i den kommende sæson, hvor man har sagt farvel til rutinerede spillere som Joaquin, César Sánchez og David Navarro. Men potentialet er meget stort og forventninger er da også, at de genvinder tredjepladsen. Det bliver nok tæt i toppen omkring Champions League-pladserne, men her før sæsonstart er Valencia det mandskab der står bedst, hvis man ser bort fra Barcelona og Real Madrid.
Forventet placering: Europa (3-8)
Profil: Juan Manuel Mata García
Der har været masser af snak om Mata i dette transfervindue, om at han skulle til en storklub i Premier League, men indtil videre er han blevet i Valencia og her bliver han formentligt også minimum en sæson endnu. Efter at der er blevet sagt farvel til spillere som David Villa, David Silva (de to rejste sidste år) og senest Joaquin, er det nu op til den unge Mata at træde frem.
Han er stadigvæk un, men sidste sæson - hvor han gjorde det fint - gav masser af erfaring og nu er han for alvor klar til at vise sin høje klasse. Valencia-mandskabet består også af andre store profiler, som Soldado der altid er god for et par mål, eller den unge Canales der er lejet for de kommende to sæsoner i Real Madrid. Dani Parejo og Pablo Piatti er bestemt også værd at holde øje med i den kommende sæson hvor det unge hold skal stå sammen som et kollektiv og det er her, at Mata skal gå forrest med sin kreativitet og sin erfaring, på trods af en stadigvæk meget ung alder.
Tilgang:
Diego Alves fra Almería – Transfer (€3m)
Daniel Parejo fra Getafe – Transfer (€5m)
Pablo Piatti fra Almeria – Transfer (€8m)
Cristiano Pereira fra Braga – Fri transfer
Sergio Canales fra Real Madrid - Lejeaftale
Marius Stankevicius fra Sampdoria – Lejeaftale slut
Afgang:
Joaquín til Malaga – Transfer (€4,2m)
Isco til Malaga – Transfer (€6m)
Manuel Fernandes til Besiktas – Transfer (€2m)
David Navarro til Neuchâtel Xamax – Fri transfer
César Sánchez til Villarreal – Fri transfer
Miguel Ángel Moyá til Getafe – Lejeaftale
Renan Brito til Internacional – Fri transfer
Sunny til Numancia – Fri transfer
Alejandro Domínguez til River Plate – Lejeaftale
Nacho González til Standard Liége – Fri transfer
Asier del Horno til Levante – Fri transfer
En fjerdeplads i sidste sæson gør, at Villarreal i denne sæson er klart til at forsøge sig på endnu et Champions League eventyr. Dog skal de først igennem kvalifikationen.
Villarreal spillede en meget svingende sæson sidste år, men de formåede at leve op til forventningerne om en Top-4 placering. Det var takket være den utroligt stærke hjemmebane, hvor det blev til en statistik på 13-3-3, mens de på udebane havde 5-5-9. Det viser altså et klart billede af, at Villarreal havde det meget bedre hjemme end ude.
Villarreal er altid et underholdende hold at følge, med mange spændende offensive spillere. Men i sidste sæson så vi også deres problemer på fremmed græs og det er noget der skal ændres på i den kommende sæson, hvis man igen skal have forhåbninger om en Top-4 placering. Desuden er det et på papiret svækket Villarreal-mandskab vi får af se fra sæsonens start.
Den nye sæson:
Fjerdepladsen i sidste sæson har resulteret i, at Villarreal tyvstarter sæsonen med to Champions League kvalifikationskampe mod OB. Her forventes det, at Villarreal går samlet videre og dermed indtager en plads i Gruppespillet. Det kan tage en lille smule fra fokus fra Primera Division, men alt andet lige, så er forventningerne til Villarreal mandskabet stadigvæk, at de som minimum holder fjerdepladsen fra sidste sæson.
Angriberen og holdets store stjerne Giuseppe Rossi har været et af transfervinduets store samtaleemner, han har været rygtet til diverse storklubber, men indtil videre er han blevet i Villarreal og rygterne er taget lidt af, så man kan godt forvente han spiller i Villarreal når transfervinduet lukker til september.
Derudover har transfervinduet dog ikke været helt stille for Villarreal, de har måtte slippe en anden af holdets store profiler Santi Carzola til nyrige Malaga, der har givet omkring 150 millioner danske kroner for den spanske kantspiller. Pengene er blandt andet blevet brugt til at hente den stærke columbianske forsvarsspiller Cristián Zapata fra Udinese og Osasuna stjernen Javier Camuñas. En anden profil der har forladt Villarreal er venstrebacken Joan Capdevilla, der gennem de seneste mange sæsoner har siddet solidt på den position for Villarreal.
Rejst – via en lejeaftale med en Segunda-klub – er i øvrigt også danske Nicki Bille (der ikke fik ret meget spilletid på førsteholdet).
Alt i alt kan Villarreal være tilfredse med transfervinduets udvikling indtil videre, da truppen har holdt nogenlunde samme styrke som i forrige sæson og derfor er forventningerne også, at de som minimum gentager sidste sæsons succes med en fjerdeplads – med muligheder for en tredjeplads i hård konkurrence med Valencia.
Forventet placering: Europa (3-8)
Profil: Giuseppe Rossi & Nilmar
Det er umuligt at komme udenom de to herrer i front for den gule ubåd, sammen er de et af de farligste angrebspar i den spanske liga og ogs, i international klubfodbold. De to spillere matcher hinanden rigtigt godt med deres speed og løb.
Villarreal forsøger at praktisere noget der minder om Barcelona-spillestilien og det skyldes bestemt de to lynhurtige frontløbere Rossi og Nilmar, som også begge har været rygtet væk fra Villarreal i dette transfervindue. Prisen på Rossi er angiveligt på 200 millioner og det har skræmt købere væk, men hvis man vurderer hans betydning for holdet, samt hans spillemæssige kvaliteter og de priser der ellers bliver handlet til på transfermarkedet, så er den pris bestemt helt fair.
Hvis Villarreal skal leve op til sidste sæsons fjerdeplads eller måske endda forbedre den, så er det de to herrer i front som skal gå forrest og holde niveauet fra sidste sæson, hvor det samlet blev til 29 scoringer i Primera Division.
Tilgang:
César Sánchez fra Valencia – Fri transfer
Cristián Zapata fra Udinese – Transer (€7m)
Florian Lejeune fra Istres – Transfer (€1m)
Javier Camuñas fra Osasuna – Transfer (€2,3m)
Afgang:J
Javier Matilla til Real Betis – Transfer (€1,2m)
Cicinho til Roma – Lejeaftale slut
Jozy Altidore til AZ Alkmaar – Fri transfer
Joan Capdevilla til Benfica – Fri transfer
Santi Cazorla til Malaga – Transfer (€19m)
Nicki Bille til Elche - Lejeaftale
